Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.

Henrik er tømreren med det evig lange CV. Henrik er ikke bleg for at hjælpe andre og dele ud af sin erfaring. Selvom han er meget snaksaglig, er han stadig meget omhyggelig med sit håndværk.

Marika er vores anden kvindelige lærling. Marika har øje for perfektion og hænderne skruet rigtigt på. Marikas højde sætter ingen stopper, hun skal nok holde drengene i ørerne, og man skal ikke være i tvivl, det bliver selvfølgelig gjort med et smil på læben.

Lucas er tømreren, der altid gerne vil yde sit bedste, samtidig med at gøre alle omkring sig tilfredse. Lucas er utrolig venligsindet, og har altid et smil på læben.

Stanley er den venlige tømrer, som overholder traditioner på pladsen bl.a. indkitning. Stanley har erfaring med i rygsækken, og han ved derfor, hvordan man får lavet et godt håndværk.

Lærlingen som har håndværkerfaget tæt ind på livet. Mads kan virke som den stille type, men man skal ikke lade sig narre - Mads ved, hvornår man skal råbe op.

Kært barn har mange navne, Thomas også kaldet Hanne eller lillebror. Udfordrer du Hanne i stirrekonkurrence, taber du - det er hans hemmelige talent! Hanne har altid narrestreger klar i ærmet, og kan give alle et godt grin med på vejen.

Jyden der sætter den gode stemning. Simon er det rene multitalent - han er ikke kun tømrer, han kører også BMX på højt niveau! Mangler du en, som kan give tips og tricks til sunde vaner, så er Simon den rette - selv arbejdsmændene gør brug af dem.

Clara er blæksprutten, som klarer alt mellem kaffe og løn. Clara er blevet mester i jonglering, med de mange bolde hun har i luften. Clara sætter pris på sin varme kontorstol, men er ikke bleg for at hjælpe ude i marken.

Torben er altid er klar på hjælpe sine kollegaer, og han kan få alle til at se arbejdsopgaverne fra et nyt perspektiv. Torben er perfektionisten, der ser fejlene selv fra den længste afstand.

Mathias er tømreren med et usundt koffein-forbrug. Mathias er altid klar på et godt grin og de mindre gennemtænkte idéer. Slipper du ham af syne, kan du altid finde ham i gang med at fedte for administrationen.

Tobias er lærlingen, der sætter andres behov og arbejdsopgaver før sin egne. Der er altid god stemning omkring ham, og afholdes der et firmaarrangement, tøver Tobias ikke med sin deltagelse.

Lukas - bedre kendt som Dreng. Lukas er arbejdsmanden, der lever efter mottoet "sent i seng og tidligt op". Lukas er altid i gang, og sidder aldrig stille. Lukas er heller ikke bleg for at tage overarbejde, hvis det kan give ham en ekstra skilling på lommen.

Timothy er den stolte snedker, som har en forkærlighed for søde sager. Tim elsker at inkorporere humor i sin arbejdsdag, og er ikke bleg for at give en joke med på vejen.

Sebastian - Eksperten i håndværk og dårlige undskyldninger. Sebastian ved, hvordan man inkorporerer humor i hverdagen. Holder Sebastian først fri, opstår der et stort savn blandt de andre medarbejdere på pladsen.

Mads lever efter mottoet "ting tager den tid, ting tager". Mads er et godt eksempel på svigermors drøm, men man skal ikke tage fejl. Nyder man en fyraftensbajer i Mads' selskab, kan der komme sjove historier på bordet.

Jonas er vores betænksomme og humoristiske voksenlærling. Jonas er altid klar med et hensynsfuldt spørgsmål efterfulgt af en sjov bemærkning. Udover Jonas' sociale kompetencer, leverer han også altid et håndværk i høj kvalitet.

Linea er vores seje kvindelige lærling. Linea er det friske pust i skurvognen, som ikke er bleg for at give gutterne noget modspil. Når Linea ikke er på arbejde, kan du finde hende på Sektion 12 eller dansegulvet.

Nicklas er lærlingen, som altid er klar på sjov og spas! For Nicklas er vildmarksture til Sverige lige sagen, og gør lærlingen klar i hovedet til de daglige sysler.

Kan du ikke få øje på Krzysztof, kan du blot gå efter stemmen, dog skal du ikke lade dig skræmme af hans høje lydniveau. Krzysztof er den sødeste håndværker, som altid er klar til at gå til hånde.

Tobias er tømreren, der kan give alle et smil på læben. Han er altid glad og klar på en udfordring. Om det skyldes den daglige ration af proteinbudding eller leverpostejsmadder vides ikke.

Andreas er den glade snedker som altid er hjælpsom, især hvis der er en god burger på højkant. Han arbejder bedst med musik i ørerne, så har du brug for hjælp så prik ham på skulderen.

Daniel er en sand perfektionist - Ordnung muss sein! Han er grundig og hans løsninger er altid klart de bedste, hvis du spørger ham.

Vi har været så heldige at møde Yuri ved et tilfælde. Yuri kommer fra Ukraine og vi arbejdede over det flygtningecenter som Yuri boede på. Han henvendte sig til os og ønskede et arbejde og det har været en gevinst lige siden. Yuri er, ud over at være stormester i fugning, også den ukrainske Mozart, så stik ham hvilket som helst instrument og du får en musikalsk oplevelse som du sent vil glemme.

William er lærlingen, som altid kan hive en vild historie op af hatten. Han er initiativrig og selvstændig, og med sine 189cm og kæmpe "guns" har han en lys fremtid foran sig i tømrerbranchen.

Roman er en vaske ægte sjakbajs. Han kan om nogen få sat skub i hans folk og mangler du en løsning på en udfordring så er Roman manden til dette. (Måske skal der lige soves på en løsning, men så bliver den også god)

Bartlomiej har kaldenavnet Bartek. Han er den stille arbejdsmand men det betyder ikke, at han ikke får arbejdet gjort. Et skævt smil kan du til gengæld altid regne med at få.

Victor er formand for firmaets bogholderi, og økonomi-hajen som har det fulde overblik. Victor arbejder bedst med høj musik i høretelefonerne og efter en god portion næring.

Michael er firmaets multikunstner og problemknuser. Michael er altid god for en snak over en kaffe hos kunderne eller på kontoret, og mon ikke, der kan falde en lille historie fra hans tid som model.

Thomas også kaldet Thomsen. Her går seriøsitet og jokes godt i spænd og Thomsen kan til hver en tid hive en kanin op af hatten for lidt ekstra sjov.

At Simon på fodboldbanen går under navnet "Den tykke 9'er" har intet på sig. Simon er altid klar med en kæk bemærkning og en god joke. Trods hans krudt i røven, formoder Simon at skabe det bedste arbejdsmiljø på pladsen.

Chefen med 1000 løse ender som alligevel formår at slå en knude på dem alle. Fødderne er solidt plantet på jorden og hans dør er altid åben - med mindre den er lukket.

Tobias er 1 ud af 4 brødre og han har lært, at hvis man skal høres, så skal man tale højt så kan du ikke finde Tobias, så kan du blot gå efter hans stemme.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat. Aenean faucibus nibh et justo cursus id rutrum lorem imperdiet. Nunc ut sem vitae risus tristique posuere.